Specialist, ATC, gruppeanlæg eller fjernstyring på jernbanen
- Århus, Copenhagen
- Transportation
Specialist, ATC, gruppeanlæg eller fjernstyring på jernbanen
This vacancy has now expired... why not:
Har du erfaring med ATC, gruppeanlæg eller fjernstyring til jernbanen? Så er det måske dig, vi leder efter til Danmarks dygtigste team af eksperter inden for sikringsanlæg og togkontrolsystemer.
I Atkins er vi dybt involverede i mange varierende projekter på signalområdet; både inden for traditionelle sikringsanlæg og de nye signalsystemer, togkontrolsystemer, fjernstyring og infosystemer og ikke mindst på Banedanmarks Signalprogram. I Signalafdelingen er vi landets største og fagligt stærkeste signaltekniske fagmiljø. I øjeblikket har vi travlt med at løse nogen af tidens store signaltekniske projekter i både Danmark og Norge, og vi forventer at få endnu mere travlt i de kommende år. Derfor søger vi flere kvalificerede kolleger, heriblandt specialister med erfaring inden for ATC, gruppeanlæg og fjernstyring. Du kan arbejde fra vores kontor i enten Ørestad eller Aarhus, alt efter hvor du har bopæl.
Opgaver inden for ATC, gruppeanlæg eller fjernstyring
Du kommer til at løse projekteringsopgaver, som kræver indgående erfaring med en af de tre fagdiscipliner: ATC, gruppeanlæg eller fjernstyring. Dine arbejdsopgaver kommer til at bestå af:
- Projektering af fast ATC inkl. afprøvningsmateriale
- Sikringsteknisk projektering for forskellige anlægstyper
- Projektering af fjernstyring
- Udarbejdelse af udbudsmateriale
Dine kompetencer og din baggrund
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund som ingeniør eller lignende. Du kunne også være sikringsmontør eller el-installatør med erfaring med projektering inden for ATC, gruppeanlæg eller fjernstyring. Udover at være fagligt stærkt funderet inden for dit felt er det vigtigt, at du har en god forståelse for det tværfaglige arbejde og samarbejde. Du er nysgerrig og logisk tænkende. Du har en grundlæggende indsigt i projektprocessen, og du er i stand til at se projektet fra vores kunders synsvinkel. Derudover skal du kunne formulere dig i tale og skrift på dansk.
Spændende projekter og en karriere med muligheder
Du kommer til at spille en vigtig rolle i spændende og krævende baneprojekter med stor samfundsmæssig betydning. Opgaverne løser du i samarbejde med kompetente og engagerede kolleger, som alle har stor viden og brænder for deres arbejdsområder.
På vores kontorer arbejder vi i åbne lokaler med direkte adgang til ledere og kolleger, og vi har hver især stort ansvar for og indflydelse på vores egne arbejdsopgaver. Dagligdagen er præget af en uformel tone og skiftende projekter, der også kan give adgang til internationale udfordringer. Desuden har vi attraktive løn‐ og ansættelsesvilkår, som understøtter en god balance mellem arbejde og fritid – og giver dig gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag. I perioder er der travlt, så det er også vigtigt, at du er fleksibel.
Kort om Atkins
Atkins er en del af SNC-Lavalin koncernen og en af verdens største infrastrukturrådgivere. Her i landet er vi ca. 450 specialister, rådgivere og projektledere, som arbejder for at udvikle en velfungerende infrastruktur i den fysiske såvel som den digitale verden. Vi er stolte af at være med til at udvikle intelligente og bæredygtige løsninger, som baner vejen for en fremtid, der er mere grøn og digital. Vores danske kontorer er placerede i København, Aarhus, Horsens og Esbjerg. Læs mere på www.atkins.dk
Related Jobs
We are sorry but we currently have no jobs in this area.
Continue browsing to look at our other available opportunities
Our Latest Articles
Recently viewed jobs