JUMP TO CONTENT

Open and close mobile menu

back
EN

Teamleder til Broer & Konstruktioner i Ørestad

  1. Consulting & advisory
  2. Copenhagen
R-052178

This vacancy has now expired. Please see similar roles below...

Er du på udkig efter en spændende stilling, hvor du kan kombinere dine kompetencer i ledelse af vidensmedarbejdere med din interesse for samfundsvigtige infrastrukturprojekter? Så læs videre her.

Vi søger en motiverende og dygtig leder til den daglige ledelse af Atkins’ Broer & Konstruktioner-team i Ørestad – Team Øst. Det er et spændende job, hvor du skal lede et socialt og fagligt stærkt team bestående af konstruktionsingeniører, geotekniske ingeniører, fagledere, projektledere og CAD-medarbejdere, der alle er kompetente specialister inden for broer, konstruktioner og geoteknik.

Teamet er del af afdelingen Broer og konstruktioner, som i alt tæller omkring 40 rådgivere og teknikere, som arbejder fra Atkins’ kontorer i Ørestad, Horsens og Aarhus. 15 arbejder fra kontoret i Ørestad, hvor du bliver teamleder og refererer til afdelingschef Frederik Birkedal Wagner.

I Broer & Konstruktioner har vi mange års erfaring med design, 3D-projektering, tilsyn, byggeledelse samt drift og vedligeholdelse af broer – ligesom vi har stor ekspertise inden for andre konstruktionstyper såsom faunapassager, spildevands- og stilladskonstruktioner.

Vores primære kunder er Banedanmark, Vejdirektoratet, Metroselskabet og kommuner. Mange broprojekter gennemføres som totalentreprise i tæt og konstruktivt samarbejde med totalentreprenørpartnere. Opgaverne er primært i Danmark, men i stigende omfang også i udlandet

I det daglige vil du få et bredt samarbejde omkring konstruktioner med kolleger i hele organisationen og med kolleger i vores stærke kompetencecenter i Indien. 

Ansvarsområderne kræver stærke samarbejdsevner og forretningsforståelse

Som teamleder er det vigtigt, at du er motiverende i sin ledelsesstil og kan sikre et stærkt samarbejde på tværs af organisationen. Du kommer til at indgå i et ledelsesteam med afdelingschefen og en anden teamleder, der begge til dagligt er lokaliseret i Horsens. Ud over den daglige ledelse af gruppen, vil du sammen med ledelsesteamet i afdelingen være med til at sikre implementering af vores strategi.

Du får også en central rolle i tilbudsgivning, udbud og salg – samt udbygning af netværk og stærke kunderelationer. Det er derfor vigtigt, at du er proaktiv og relationsskabende af natur.

Som teamleder bliver dine kerneopgaver:

  • Personaleledelse, herunder daglig dialog/sparring og udviklingssamtaler
  • Ressourceplanlægning
  • Projektledelse af mindre interne projekter og sparringspartner i forbindelse med projektløsninger
  • Salg og markedsføring, herunder deltagelse ved kundemøder samt kundepleje
  • Bidrage til udarbejdelse af tilbud
  • Håndtering af kontraktforhold og administration i forhold til forretningsstyringssystemet.

Profil med baggrund i projektledelse og ledelse

Vi forestiller os, at du har en faglig erfaring og relevant baggrund inden for projektledelse og ledelse.

  • Du er vant til eller har en naturlig interesse for at lede vidensmedarbejdere
  • Du er initiativrig, proaktiv og sparrende i din tilgang
  • Du er motiverende og brænder for at gøre en forskel – både selv og igennem andre
  • Du er en stærk kommunikator i skrift og tale både på dansk og engelsk.

Et udfordrende job hvor du kan vokse som leder

Som teamleder får du et selvstændigt og spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får dygtige og engagerede kolleger både internt i afdelingen og i et bredt fagligt miljø på tværs af organisationen. På vores kontorer arbejder vi i åbne lokaler med direkte adgang til ledere og kolleger. Vores kultur er kendetegnet ved en flad struktur, en høj grad af fleksibilitet og skiftende projekter, der også kan give adgang til internationale udfordringer. Vi ser særdeles positivt på innovation, proaktivitet og gode idéer – og er i den grad en virksomhed i bevægelse. Endvidere har vi en aktiv personalepolitik, som understøtter din karriere og udvikling, og vi tilbyder attraktive løn‐ og ansættelsesvilkår med fokus på en god balance mellem arbejde og fritid.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Frederik Birkedal Wagner på tlf.: 52 51 97 05 eller email: frederik.wagner@atkinsglobal.com

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt cv og anden relevant dokumentation senest 30. maj 2021.

Det er kun muligt at uploade et enkelt dokument på vores ansøgningsside under ’Candidate Upload CV’. Derfor vil vi gerne bede dig samle ansøgning, cv og evt. andet indhold i ét dokument.

Lidt mere om os

Som en del af SNC-Lavalin Group er Atkins en af verdens største infrastrukturrådgivere. I Danmark er vi 450 projektledere, rådgivere og specialister, som arbejder for at skabe intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker sammenhængskraften i vores samfund. Vi løser opgaver inden for vej, broer og konstruktioner, trafik- og byudvikling, bane, miljø, GIS, energi og projektledelse med lokale kontorer i København, Aarhus og Horsens. Mange af vores projekter er multidisciplinære, hvor vi samarbejder på tværs af organisation og landegrænser for at skabe løsninger, der gør verden mere grøn og digital. Læs mere om Atkins på www.atkins

Desert landscape in Tabuk, Saudi Arabia
Unlock NEOM careers with AtkinsRéalis

Preview

Middle East

Content type

Blogs

Publish date

04/18/2024

Summary

In the vast expanse of the Saudi Arabian landscape, you’ll find a beacon of innovation, a vision for a better, greener tomorrow. NEOM sits in the heart of the Tabuk province and isn’t just anothe

Preview

NEOM sits in the heart of the Tabuk province and isn’t just another city.

Read more
Desert landscape in Tabuk, Saudi Arabia
Unlock NEOM careers with AtkinsRéalis

Preview

Middle East

Content type

Blogs

Publish date

04/18/2024

Summary

In the vast expanse of the Saudi Arabian landscape, you’ll find a beacon of innovation, a vision for a better, greener tomorrow. NEOM sits in the heart of the Tabuk province and isn’t just anothe

Preview

NEOM sits in the heart of the Tabuk province and isn’t just another city.

Read more