JUMP TO CONTENT

Open and close mobile menu

back
EN

Sportekniske rådgivere til sporprojektering

  1. Transportation
  2. Århus, Copenhagen
R-060898

This vacancy has now expired. Please see similar roles below...

Brænder du for jernbanebranchen og store infrastrukturprojekter? Og har du lyst til en dagligdag fyldt med sporprojektering og samtidig få mulighed for at dygtiggøre dig inden for den digitale verden. Så er denne stilling noget for dig. 

I afdelingen Spor og Anlæg er vi pt. 23 medarbejdere fordelt på kontorer i Aarhus og Ørestad. Dit arbejdssted bliver derfor enten i Aarhus eller Ørestad. På hvert af de to kontorer er en gruppeleder, som varetager den daglige ledelse. Dine kommende kollegaer arbejder bl.a. med sporprojektering, fagledelse, projekteringsledelse og teknisk projektledelse inden for spor og anlægsområdet, men der kan også komme andre opgavetyper.

Dine ansvarsområder

Som rådgiver inden for spor- og anlægsteknik bliver din hverdag fyldt med varierende og spændende udfordringer, som kræver et godt fagligt overblik og en god analytisk arbejdstilgang. Dine ansvarsområder er bl.a.:

•                          Deltagelse i detailprojektering af sporgeometrier fra projekternes opstartsfase til udførelsesfase

•                          Sporprojektering og modellering i 3D

•                          Udarbejdelse af diverse faserapporter

•                          Udarbejdelse af udbudsmateriale

•                          Kvalitetssikring af forskellige leverancer inden for spor- og anlægsområdet

•                          Fagspecifikke input til tilbudsgivning.

En fleksibel arbejdsplads, hvor du kan gro

På globalt plan er vi mere end 50.000 medarbejdere. I Atkins Danmark er vi involveret i flere skandinaviske projekter, men samarbejder også med vores kolleger i Canada, UK og Asien. Du får muligheden for at arbejde på mange forskellige typer projekter, hvor mange af dem bidrager til mindre CO2-udledning og større bæredygtighed. I afdelingen er vi pt. bl.a. involveret i fornyelsen af Østbanen på Sjælland, ombygning af Ny Kastrup Station og to større infrastrukturprojekter i Sverige og Norge, ligesom vi arbejder på både bygherre og leverandørsiden.

Kulturen i Atkins kendetegnes ved en flad struktur, en uformel tone og spændende projekter både indenrigs og udenrigs. Hos Atkins ses der ekstremt positivt på innovation, initiativ og gode idéer – vi er en virksomhed i bevægelse, der understøtter medarbejdernes udvikling.

I Atkins har vi fokus på at skabe den bedst mulige balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derfor giver vi alle mulighed for at arbejde hjemmefra i en del af arbejdstiden, og vi tilbyder en attraktiv lønpakke med gode bruttolønsordninger, som kan tilpasses den enkeltes præferencer. Se mere på vores hjemmeside: Arbejdsliv: Indflydelse og fleksibilitet er kommet for at blive

Dine kompetencer og baggrund

Din baggrund kan være ingeniør, teknisk tegner eller en anden teknisk relevant uddannelse. Men vigtigst af alt er, at du har en stor interesse for sporprojektering. Du kommer måske med en lang erfaring inden for faget, men du kan også være nyuddannet – vi søger medarbejdere i alle aldersgrupper. Du er motiveret for at arbejde i et teknisk miljø og har en interesse for at arbejde med de forskellige digitale værktøjer inden for BIM. I Atkins arbejder vi med Bentleys systemer som; Power Rail Track, Open Rail Designer og MicroStation, når vi projekterer, og det er vigtigt, at du enten kan eller har lyst til at lære de systemer.

Derudover er kendetegnet for dit arbejde, at du er struktureret, analytisk og har lyst til at specialisere dig inden for dit fag. I de store infrastrukturprojekter betyder arbejdes der meget tværorganisatorisk, og derfor er det essentielt, at du er en holdspiller og har flair for det gode samarbejde. Ligeledes skal du kunne trives med nye udfordringer, rutineopgaver samt kunne begå dig i tale og skrift på dansk og engelsk.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Klaus Bergman, tlf.: 26 72 51 28, e-mail: klaus.bergman@atkinsglobal.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt cv og anden relevant dokumentation senest 17. november 2021. Vi gennemgår ansøgninger løbende, så kom gerne til tasterne allerede nu. 

Det er kun muligt at uploade et enkelt dokument på vores ansøgningsside under ’Candidate Upload CV’. Derfor vil vi gerne bede dig samle ansøgning, cv og evt. andet indhold i ét dokument.

Om Atkins i Danmark

Som en del af SNC-Lavalin Group er Atkins en af verdens største infrastrukturrådgivere. I Danmark er vi 400 projektledere, rådgivere og specialister, som arbejder for at skabe intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker sammenhængskraften i vores samfund.

Vi løser opgaver inden for vej, broer og konstruktioner, trafik- og byudvikling, bane, miljø, GIS, energi og projektledelse med lokale kontorer i København, Aarhus og Horsens. Mange af vores projekter er multidisciplinære, hvor vi samarbejder på tværs af organisation og landegrænser for at skabe løsninger, der gør verden mere grøn og digital.

Vores mangfoldighed er en styrke, både for vores trivsel og for at vi sammen kan skabe de bedste løsninger på fremtidens problemer. Derfor opfordrer vi alle med de relevante kompetencer og engagement til at søge vores stillinger. Læs mere om Atkins på www.atkins.dk

Young happy female worker in factory writing notes about water bottles or gallons before shipment. Inspection quality control.
10 surprising facts about the US water market

Preview

USA

Content type

Blogs

Publish date

05/20/2024

Summary

How big is the US water market? The US water market, valued at an impressive USD 106.18 billion in 2022, reflects the critical role water plays in our society. With its vast scale and significance,

Preview

Dive into the depths of the US water market with us as we uncover 10 surprising facts that shape its landscape and why the water industry is important.

Read more
Young happy female worker in factory writing notes about water bottles or gallons before shipment. Inspection quality control.
10 surprising facts about the US water market

Preview

USA

Content type

Blogs

Publish date

05/20/2024

Summary

How big is the US water market? The US water market, valued at an impressive USD 106.18 billion in 2022, reflects the critical role water plays in our society. With its vast scale and significance,

Preview

Dive into the depths of the US water market with us as we uncover 10 surprising facts that shape its landscape and why the water industry is important.

Read more